Gulerodssuppe

Gulerodssuppe

Jeg elsker suppe. En af mine favoritsupper er gulerodssuppe. En lækker cremet suppe med masser af smag. Men kender I det, at man vil servere suppe for sine gæster og inden man kommer til at spise, er suppen blevet lunken. Det har vi fundet løsningen på med disse stentøjsskåle med låg fra Madam Stoltz. Suppen serveres i skålen og låget puttes på. Når suppen skal spises, løftes låget af og låget bruges som sidetallerken til brødet. Det er genialt.

Stentoejsskaal-med-laagOpskriften på gulerodssuppe er fundet for mange år siden i en lille folder fra Buko fløde ost. For jer der ikke kender den eller måske har glemt, hvor godt den smager, får I den lige her.

Gulerodssuppe
(4 – 6 personer)

25 g smør
4 fintrevne gulerødder (ca. 400 g)
1 mellemstort, grofthakket zittauerløg
1 l. grøntsagsbouillon
200 g flødeost
1 tsk. salt
peber

Pynt med hakket persille og server med groft brød

Lad smørret gyldne i en tykbundet gryde. Svits grønsagerne heri. Tilsæt bouillon og flødeost i mindre stykker. Lad suppen koge ved svag varme til flødeosten er smeltet og suppen er jævn. Smag til med salt og peber.

 

 

 

 

 

Græskarsuppe

Efteråret har for alvor ramt os, og både kulden og mørket kommer snigende. Det indbyder til inde aktiviteter, varme supper og simre retter.

Vi er vilde med supper og lige nu er det græskars tid, som vi benytter os af! Opskriften her er nem at lave og kan mere eller mindre passe sig selv, mens du laver andre ting.

Du skal bruge:
1 Hokkaido
2 – 3 løg (gerne rødløg eller skalotteløg)
3 fed hvidløg
1 lille stykke hakket frisk ingefær
Frisk timian
1 liter vand med grøntsagsboullion
Lidt olivenolie

Sådan gør du:
1. Hokkaidoen vaskes og skære over (lad gerne skrællen sidde på)
2. Fjern kernerne med en ske og skær den derefter i grove tern.
3. Svits løg, hvidløg og ingefær i olivenolie ved middel varme.
4. Tilsæt hokkaido og lad det sautere i 5 minutter, hvorefter vand og boullion hældes ved.
5. Lad der hele simre ved svag varme i en time, hvorefter eventuelle klumper mases med en gaffel, eller blendes med en stavblender, alt afhængig af hvor rustik en suppe du ønsker.
6. Smag til med timian, salt og peber og tilsæt evt lidt vand for, at gøre den lidt tyndere.
7. Anret og server suppen i din yndlingsskål. Top den evt. med creme fraish, skyr, timian, bacon eller andet tilbehør.

Vores yndlingsskål, som er brugt på billedet, finder du her: Grøn keramikskål til kun 74,-