Kage med et tvist

Kage-paa-fad

Holder du, lige som jeg, af at prøve noget nyt, så er dette lige noget for dig. Her er opskriften på alletiders kage, som minder lidt om en mazarinkage med en glasur, der smager af chokolade og pebermynte. En skøn kombination og så er den super nem at lave.

Kage med et tvist

250 g margarine
300 g sukker
4 æg
200 g mel
2 tsk vanillesukker
1 tsk bagepulver

Pisk margarine og sukker til en luftig konsistens. Pisk æggene i et af gangen. Bland mel, vanillesukker og bagepulver og rør det forsigtig i dejen.

Hæld dejen i en lille bradepande og bag kagen ved 200 grader i 30 – 40 min.

Glasur
90 g smeltet margarine
175 g flormelis
1½ spsk. kakao
½ æg
1 håndfuld hakkede chokolademynte blade

Rør glasuren sammen og smør det på den afkølede kage, som serveres på et stort serveringsfad af skifer.

Pesto til ost

PestoHar du lyst til at prøve noget nyt, så kig med her.

Vi er vilde med pesto og specielt denne chokolademynte pesto, som er rigtig lækker til ost eller dessert. Pestoen er nem at lave og er en bombe af smagsoplevelser. Den er frisk, intens og med lækker smag af after eight.

Opskriften er følgende:

50 g mandler
1 bdt. chokolademynte
½ dl rørsukker
2 limefrugter

Rist mandlerne på en tør pande til de begynder at tage farve. Lad dem derefter køle af. Skyl myntebladene. Blend mandler, mynteblade, rørsukker og limesaft sammen i en foodprocesser.


krydderurter                            Chokolademynte          

Chokolademynten er en dejlig krydderurt, som kan bruges til pynt på desserter, mynte sirup og iste.