Rubby kurv

rubby

 

Kender du vores rubby kurv? 

Den store, grove kurv er fremstillet af tykt gummi, hvilket giver kurven et fedt og unikt look, men samtidig gør kurven super modstandsdygtig og let at holde. Kurven er samlet og håndtagene påsat med nitter, som giver den et råt udtryk. Rubby kurven er en super kontrast til feminine items i hjemmet.

Brug rubby kurven til alt fra tæpper og puder, til brænde eller børnenes legetøj. Kurvens størrelse og lette vedligehold, giver den et hav af anvendelsesmuligheder.

Find kurven her

Smagen af sommer

Jordbaer For mig er smagen af sommer lig med danske jordbær. Jordbær sæsonen er ikke ret lang og for mig, som elsker jordbær prøver jeg at forlænge sæsonen på mange måder. En af måderne er at lave jordbær marmelade. Her får du en fantastisk opskrift på jordbær marmelade, som jeg har piftet lidt op med et strejf af lakrids.  Prøv den af og giv mig et hint om, hvad du synes.

Server marmeladen i en flot krukke

Jordbærsyltetøj                                                                                                                  Jordbaer-med-skaal
Det skal du bruge:

500 g friske jordbær
3 dl sukker
Korn fra en halv vaniljestang
Citronsaft fra ½ citron
Citronskal fra én økologisk citron
7 – 8 tsk. lakridspulver
1 tsk. melatin

Sådan gør du:

Kom jordbær, vaniljekorn, citronsaft og – skal og lakridspulver i en gryde og kog ved middel varme. Rør med jævne mellemrum. Tilsæt sukker når bærrene er kogt ud. Gem 2 spsk. sukker til at blande op med melatin. Tilsæt melatin blandet med sukker og kog yderligere et par minutter. Skum marmeladen af og tag den af varmen. Hæld på skoldede små krukker, som der sættes låg på med det sammen.

God fornøjelse

 

Blomsterophæng

  Blomster skal hænge i det fri. Blomster-ophaeng

Hvis du ikke har et blomsterophæng, viser vi dig
her hvordan du nemt og billigt selv kan flette et
ophæng.
Vi har her placeret ophænget i en cementpotte
og kombinerer det rå look fra potten med det
rustikke snor, vi har flettet ophænget af.

 

 

 

Flet-1     Flet-2Flet-3

Start med at klippe 4 stk. snore på 2 meter. Saml snorene og træk dem igennem en ring, så der nu hænger 8 lige lange snore. Bind snorene sammen 2 og 2, så du får 4 knuder. Fra hver knude tager du en snor og binder den sammen med en snor fra en anden knude, på den måde danner du et mønster. Gentag dette så mange gange du har lyst. Til sidst samles alle snorene i en stor knude under potten.